Hundested 1

Besøgsdato
Juli 2020

Anmelder
Malin

Selskab
Familie

Antal stjerner
5

Ankomst i havn: Nem
Vi ankom i den del af havnen, der ligger længst væk fra centrum. Vi ankom i kraftigt blæsevejr, sent om eftermiddagen i højsæsonen. Vi var glade for, at vi havde mulighed for at booke en bådplads på forhånd.Vi ankom i kraftigt blæsevejr, sent om eftermiddagen i højsæson. Vi var glade for at vi havde mulighed for at booke en bådplads på forhånd.

Havnens faciliteter (toiletter, bad, havnekontor etc.): God
I den del af havnen, hvor vi ankom, var der udmærkede toilet- og badeforhold. Det var gratis at gå i bad, når havneafgiften var betalt. Der var også et fint køkken og grillplads, bord og bænke. Vi betalte havneafgiften via en maskine og havde kun kontakt til havnekontoret via telefon. Havnefogeden var meget hjælpsom.

Havnens ”hyggefaktor”: Høj
I den del af havnen, hvor vi lå, var der meget stille og roligt. Hvis man vælger at lægge sig tættere på centrum, er der meget mere gang i den. Ulempen: Det tog os ca. 10 minutter at gå indtil centrum.

Adgang til dagligvarebutik: God
Der er mange dagligvarebutikker i Hundested. Bl.a. en meget velassorteret ALDI og Meny.

Restauranter, cafeliv etc.: God
Fantastiske restauranter i alle prislejer. Vi spiste på Halsnæs Bryghus 2 gange og Knud (spisehus) 1 gang. Begge steder får vores varmeste anbefalinger.

Adgang til andre butikker: God
Der er mange fine butikker i byen. Bl.a. et super hyggeligt iværksætterområde på havnen med kunsthåndværker og ”nipsbutikker”.

Adgang til seværdigheder: Mellem
Den store seværdighed i gå-afstand fra havnen er Knud Rasmussen hus. Vi kombinerede en gåtur i området med et besøg i Knud Rasmussen hus og et pitstop på Vaffelhuset. Det regnede hele dagen, men alligevel var både børn og voksne meget glade og tilfredse med oplevelsen.

Adgang til strand: Mellem
Der er adgang til strand lidt udenfor byen.

Faciliteter og aktiviteter for børn: God
Hundested er en fantastisk by for børn. Stor legeplads, minigolf og masser af isbutikker.

Forhold for hunde: Mellem
Der var ikke særlig meget græs i den del af havnen, hvor vi ankom, men det gik okay at besørge tæt på båden alligevel. Et kæmpe plus var, at Bailey måtte komme med på restaurant. Han var velkommen i Knud (spisehus) pejsestue, og det var en meget god oplevelse.

Største fordel ved havnen:
Hundested har det hele og lever op til alle krav, jeg har til en velfungerende og hyggelig havn.

Største ulempe ved havnen:
Nogle af toiletterne i centrum var lidt ulækre.

Fodnote: Jeg vil sige, at optimalt ophold i Hundested er 3 overnatninger. Hvis man bliver i længere tid end 5 overnatninger, begynder man måske at kede sig lidt.